Velkommen

Jeg er psykolog og tilbyder terapi fra mit lokale på Indre Østerbro.

Måske genkender du noget af dette:

  • Du trives ikke i din hverdag og vil gerne forstå bedre, hvad der er på spil.

  • Du savner dybere kontakt til dig selv og til andre i dit liv.

  • Du vil gerne forstå, hvorfor du havner i de samme mønstre igen og igen - i dine relationer, på arbejdet, i livet.

  • Du mærker uro, spændinger eller smerter i kroppen og har en fornemmelse af at lave overtræk på dine egne ressourcer.

I terapien arbejder vi med, hvordan du kan finde fodfæste, mærke dig selv tydeligere og skabe forandring gennem både samtale og kropslig opmærksomhed.

Kontakt mig

Jeg tilbyder

I mit hyggelige lokale på Østerbro tilbyder jeg terapi til voksne i alle aldre. Herudover giver jeg sparring til selvstændige og ledere. Desuden faciliterer jeg workshops og gruppeforløb i mit grupperum på Østerbro eller ude hos jer. Du kan læse mere nedenfor.

  • Oplever du, at du ikke trives? Måske er hverdagen blevet uoverskuelig, og du kan blive overvældet af modløshed, mange tanker, bekymringer, stress, konflikter eller følelser, der er svære at håndtere. Jeg tilbyder terapeutiske forløb til voksne, der har brug for hjælp til at få det bedre. Sammen undersøger vi, hvordan din mistrivsel ser ud, og hvilke gode grunde, der kan være til, at dit system reagerer, som det gør. Vi arbejder sammen på at skabe mere plads til følelser og kropslige fornemmelser for derigennem at skabe mere tryghed indadtil og frihed til at leve dit liv, som du ønsker det.

  • Har du ansvar for en virksomhed eller et team af medarbejdere, og har du brug for hjælp til at skabe fokus og retning for dit virke? Måske kæmper du med at finde motivation og mening med det, du gør. Måske står du et sted i livet, hvor du ikke føler, at du er helt klar over, hvad du vil. Sammen undersøger vi, hvad der er på spil, hvad der er vigtigst nu og på sigt, og hvad næste skridt skal være. Du bliver klarere på dine værdier og mål, så du kan stå stærkt i dit lederskab og får mere frihed til at udfolde dit liv, som du ønsker det.

    Jeg har stiftet og drevet egen virksomhed i ti år. Jeg har udover min psykologuddannelse en grad i statskundskab og har arbejdet i flere store virksomheder og organisationer.

  • Jeg tilbyder workshops inden for det skriveterapeutiske felt og faciliterer gruppeforløb med forskellige temaer.

    Mine workshops og gruppeforløb kan foregå i mit lokale på indre Østerbro - og jeg kan også komme ud til jer.

Kontakt mig

Om mig

Jeg er uddannet psykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet i 2011 og har bl.a. efteruddannelse inden for relationsfokuseret terapi.

Som terapeut har jeg fokus på det relationelle: vi mennesker er født til kontakt, og det er især, når vi mister kontakten til andre eller os selv, at vi kommer i mistrivsel.

Jeg arbejder med metodisk udgangspunkt i teori og forskning som medtænker relationers betydning for vores udvikling, herunder tilknytningsteori, emotionsfokuseret terapi (EFT), Internal Family Systems (IFS) og mentaliseringsbaseret terapi. Jeg inviterer desuden kroppens og sansernes sprog med ind i terapien og arbejder derigennem med at øge kapaciteten til at forstå og regulere dine følelsesmæssige tilstande. Jeg trækker på viden om nervesystem og traumatiske belastninger samt praksisser præget af medfølelse og selvomsorg (self-compassion).

Jeg er født i 1982 og bor på Østerbro i København med min mand og to døtre.

Praktisk info

Lokalet:

Terapien foregår i mit hyggelige lokale på Classensgade 45 på Østerbro i København.

Lokalet ligger i gadeplan og har ikke et venteværelse, så kom så vidt muligt til den aftalte tid og ikke før. Kom bare ind, når det er din tid - og ellers henter jeg dig.

Priser:

Session på 55 min (individuel terapi): 1000 kr

Session på 85 min (individuel terapi): 1400 kr

Efter sessionen får du tilsendt en faktura som kan betales via bankoverførsel.

Afbud: Senest 24 timer før aftalen, derefter fuld pris.

Kontakt på mail kontakt@juliewarberg.dk

Kontakt mig

Kontakt mig

Er du interesseret i at komme i et forløb hos mig, så send mig en mail. Et forløb hos mig kan variere i tid og intensitet. Vi kortlægger sammen, hvad der giver mening for dig.

Jeg tager ikke imod henvisning fra egen læge.